DOF   Dansk Orienterings-Forbund Hovedsponsor: TRIMTEX

Idekataloget

Redigér Ide Udskriv siden

Idéen

Pointløb - vejvalg

ID: 19
Emne: O-teknik
Gruppe: Vejvalg
Type: Øvelsesbeskrivelse
Tekst: Et antal poster sættes ud i terrænet. Løberne vælger selv i hvilken rækkefølge de vil tage dem, og hvor mange de vil tage. De poster der ligger længst væk, giver flest point.

Vægten skal lægges på vejvalget mellem posterne. Diskussion af vejvalg efterfølgende.

Øvelsen kan laves med forskellige variationer:

1. Løberne kan sættes sammen 2 og 2, og holdet skal så aftale hvem der tager hvilke poster. Denne er god, hvis der er niveauforskelle på løberne, idet den gode løber så tager poster langt væk, mens den urutinerede tager de letteste poster.

2. Løbet kan krydres ved at der sættes en tøjklemme eller lignende på enkelte tilfældige poster. Tøjklemmen giver så ekstra point. Den som kommer først til posten tager klemmen med hjem.
Formål: Løberne skal være i stand til at stoppe ved en ledelinie

Løberne skal kunne vurdere enkle vejvalg. Der kigges ikke på højdekurver og tæthedsmarkeringer. Det drejer sig alene om længde og sikkerhed langs ledelinier.
Forberedelse: Banelægning, Udhængning af poster. Indtegning af baner
Gennemførelse: Løberne startes som fællesstart. Der sættes en tidsramme for hvornår de er færdige. Det gælder om at finde flest mulige poster.
Niveau:
Sted/terræn: Mange ledelinier som giver flere vejvalgsmuligheder
Oprettet af: Jesper Lysgaard
E-mail: jesperlys@hotmail.com