|
Signaturer – definitioner |
|
|---|---|
| ID: | 307 |
| Emne: | O-teknik |
| Gruppe: | Andet |
| Type: | Øvelsesbeskrivelse |
| Tekst: | Ud fra mulighederne på kortet konstrueres en bane, der har poster ved mange forskellige signaturer, for at lære løberen så mange signaturer og definitioner som muligt. Man kan godt anvende samme signatur flere gange på banen (se eksempel) Der er flere poster indtegnet på kortet, end på definitionerne. Der sættes kun skærme ud de steder løberen skal opsøge (altså de steder, der er beskrevet på definitionen). Løberen skal ud fra definitionerne finde ud af hvilken post, der er 1. post. På eksemplet kan man fra definitionerne se, at første post skal ligge ved hegnshjørne. På kortet ses at den første post, der ligger ved hegnshjørne er post 1. Altså skal den opsøges. Fra definitionerne ses, at 2. post skal ligge ved sti-y. På kortet ses at nærmest følgende post ved sti-y er post 3. Den opsøges således (og man springer over post 2). Osv På eksemplet skal løberen således opsøge følgende poster på kortet: 1, 3, 5, 8, 9, 10, 12, 13, 15, 16, 18, 20, 21, 22, 25, 27, 28, 30, 31, 32, 33. (i alt 21 poster). Inden start kan de ”rigtige” poster markeres med dobbeltcirkel på kortet – det giver desuden mulighed for at instruktøren kan snakke med løberen om signaturer og definitioner. Det skal præciseres for løberen at man altid skal se fremad på banen på kortet for at finde den næste post, der har den pågældende definition. Når man står ved hullet (kortets post 15) og skal finde post ved sti-y, skal man hen til kortets post 16 og ikke tilbage til kortets post 14. Øvelsen kan også anvendes som teoretisk øvelse indendørs. |
| Formål: | Skabe forståelse for sammenhængen mellem signaturer på kortet og definitionerne |
![]() |
|
| Alder: | Alle |