Få opgraderet motorcyklen

bmw

Nu er sommeren over Danmark og det gode vejr nydes såvel af unge som gamle, tykke og tynde, blege og solbrændte. Det kan mærkes rundt omkring i afkrogene af det danske sommerland. Især på strandende og i gågaderne kan man se, at det myldrer med liv. Også på de danske landeveje kan man se en forandring. Motorcyklisterne drøner det ganske land tyndt i sommermånederne – gerne i flokke af to eller ti motorcykler ad gangen. Når man så endelig kan komme ud at køre på motorcykel igen efter en lang, kold vinter, så vil man jo gerne gøre lidt ud af det. Motorcyklen skal lige vækkes til live igen efter sit vinterhi, ligesom man selv skal ruskes i gang igen. Derfor er der intet bedre tidspunkt at få opgraderet sin motorcyklen både udvendigt og indvendigt, end lige før, man skal ud på sæsonens allerførste tur. Så er man klar til at blive set og nyde den åbne landevej. Her følger en række tips til, hvordan man får gjort sig selv, sin motorcykel og sit udstyr klart til at komme ud over stepperne.

Start med det grundlæggende: Motorcyklen

Hvis ikke kværnen er i orden, kan det næsten være lige meget. Start derfor med at sørge for, at alting spiller på, i og ved motorcyklen. Få fyldt ny olie på, få pudset hjelmen og resten af metallet og få givet det voks, og tag et kig indvendigt i motoren. Fungerer batteriet? Hvis ikke, så anskaf dig et nyt. Her kan anbefales et gele batteri, der er langt mere effektivt end almindelige batterier på markedet. Et gele batteri har en høj ydeevne, en lang levetid og kan anskaffes til en ganske fornuftig pris. Det er alt i alt en rigtig god løsning, hvis og når man ellers står over for et udskiftning af motorcyklens batteri. Sidst, men ikke mindst, skal man sørge for, at alt, der skal smøres, er smurt. Så er man klar til at tage sig af de andre ting.

Forskellen ligger i detaljen

Når man skal ud at køre på motorcykel, handler det sjældent om at komme hurtigst muligt fra a til b, men derimod om selve turen, rejsen, i mellem a og b. Hvis det skulle gå hurtigst muligt, ville man bare tage toget eller et fly. Nej, på motorcykel, der skal man virkelig nyde turen – uanset om det så regner, er bagende hedt eller blæsende, det er underordnet. Så hele forskellen ligger i detaljen. Derfor skal man også gå op i sine egne detaljer. Har man noget fornuftigt, behageligt og lækkert tøj på? Sidder hjelmen som den skal (og ser det lækkert ud)? Har man de rigtige støvler i den rigtige størrelse? Har man nogle behagelige, smarte handsker? Hvis man virkelig vil sørge for at være smartest muligt kørende, så skal man sørge for at få matchende motorcykellakering, tøj, hjelm og støvler. Så er der ingen, der kan være i tvivl om, hvem der ejer vejen! Så sørg for at kunne krydse alle disse punkter af, før du rammer landevejen. Kør smart, kør rart og i høj fart!

Om skribenten

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar