Af: MTB-O-udvalget den 06-01-2010
Erik Skovgaard Knudsen er årets MTB-O-rytter
Erik var i hård konkurrence med den dobbelte VM- og EM-medaljevinder Lasse Bruun Petersen, men 110 ud af 257 afgivne stemmer var tilstrækkeligt til at henvise Lasse til andenpladsen. Eriks tre medaljer af guld (mellem), sølv (lang) og bronze (sprint) har sammen med andenpladsen på verdensranglisten gjort udslaget. At det ikke har været let at vælge afspejles af, at MTB-O vandt 11 af de 109 medaljer, som dansk idræt totalt tog hjem ved VM og EM i jubelåret 2009, hvilket også har været fint bemærket i medierne.