Containerindretning er ikke just det, man hører mest om i bolig- og livsstilsmagasinerne. Handler det om at indrette skraldespande? Handler det om at genbruge metal fra gamle containere i hjemmets indretning? Nej, ingen af delene. Containerindretning er en form for modulbyggeri, hvor hvert modul består af en udvalgt type container. Det lyder måske ikke umiddelbart hverken specielt luksuriøst eller komfortabelt, men det er faktisk ikke helt rigtigt. Containermodulerne kommer i forskellige varianter og typer, og kan derfor gøre mere eller mindre eksklusive alt efter, hvad man skal bruge dem til. En helt almindelig standard container er god til at opbevare ting sikkert, tørt og tempereret over store afstande. Det i sig selv er nogle meget gavnlige kvaliteter at have inden for transportverdenen. Men hvad hvis de kunne mere end bare det? Hvad hvis man kunne bygge med dem, bo i dem eller noget helt tredje? Det er netop det, containerindretning handler om. At finde nye, spændende og innovative måder at benytte de ellers så velkendte containere.
Forskellige typer, forskellige formål
Ud over den almindelige container, findes der som sagt en masse andre typer. For eksempel findes der en isoleret version, der er langt bedre til at temperere containeren. Denne type er god at bygge med – det kan både handle om kaffeskure til håndværkere og private boliger til den utraditionelle husejer. En isoleret container er også en rigtig god løsning, hvis man ønsker at få noget opbevaret i længere tid, da en isoleret container i modsætning til en almindelig container, er bedre til at modstå fugt, svamp og temperaturforskelle. Derudover er de desuden brandsikrede. Man kan altså næsten ikke finde en sikrere måde at få opbevaret sine ting på. En lydisoleret container er en god mulighed til de formål, hvor man gerne vil have noget opbevaret, men ikke orker at høre på det. Det kan for eksempel gælde for larmende generatorer eller anden form for maskinstøj. Det kan også gøre sig gældende, hvis man har andre former for larmende aktiviteter, det kunne for eksempel være, når sønnen i familien øver sig på sit trommesæt. Det er ikke altid lige rart for omverdenen at være vidne til, så der er det rart at kunne lukke af for støjen.
Miljørigtig genbrug
Der har aldrig været større fokus på at skåne miljøet og genbruge alt, hvad der genbruges kan. Det gælder også inden for containerindretning. Indtil videre har alle de forskellige typer containere, artiklen har gennemgået, været nogle, man har kunnet bestille fra ny af. Men der eksisterer en hel bevægelse af mennesker, der er begyndt at genbruge gamle shippingcontainere i deres boligindretning og byggeri er huse. Ikke nok med, at det er en meget billig måde at bygge huse på, så er det også med til at genanvende en stor del af de containere, der ellers bare var blevet efterladt på lossepladser. Man kan forholdsvist let få isoleret de gamle containere, lavet huller til vinduer og døre og i de hele taget gøre dem dejlige at bo i. Containerindretning er kommet for at blive – og det i rigtig, rigtig mange år frem.
Ingen kommentarer