Ifølge en undersøgelse fra Nordea foretaget i 2013, så skylder danske unge mellem 18 og 29 år 4,2 milliarder væk i kviklån. Dette kan tyde på, at mange unge ikke formår, at holde et budget med det, de har til rådighed. Begreber som ÅOP, rentesats og løbetid, er måske ikke noget, man har helt står på, og før man har set sig om, er et lån der startede på 10,000,- pludselig blevet til en langvarig kamp mod renter og tilbagebetalingsfrister. Men hvorfor bliver så mange unge alligevel fristede af de hurtige låneløsninger?
Når unge vælger at tage et kviklån online, er der selvfølgelig mange, der godt ved, hvad de går ind til. Men ifølge en undersøgelse af 24 kommuner i Danmark, så er hver 10. unge dansker registreret i RKI. Værst står det til på Lolland, hvor det er 20% af de unge mellem 18 og 30 år, der er registeret som dårlige betalere. Dette tyder på, at unge ikke forstår, at holde en livsstil der passer til det beløb, de har til rådighed. Ifølge Frank Papsø der er nordisk direktør for analyse i Experian som står bag RKI, skyldes gælden, at unge har for meget og for nem adgang til hurtige lån, såsom kassekredit, kviklån og forbrugslån, hvor renten ofte er høj, og tilbagebetalingsfristen kort. Denne nemme adgang kan muligvis gøre, at unge ikke når at tænke sig ordentlig om, før de binder sig til et lån.
Udover nem adgang, kan en anden grund også være, at unge ikke forstår, hvad de går ind til, og hvad det reelt set betyder, at et lån har 20% i rente. Hos onlinerådgivningen Ungøkonomi taler de ofte med unge, som ikke kan gennemskue deres økonomiske situation, og ofte handler opkaldende om, at få styr på, hvordan man får overblik over mange små lån hos forskellige pengeinstitutter. De unges opkald begynder ofte på samme måde; nemlig at man har optaget nogle lån, og pludselig begynder man at tage flere, for at betale af på de første lån, man tog. Altså tyder noget på, at unge ikke forstår konsekvensen af de lån, som er lettilgængelige og hurtige at optage. Du kan se et udpluk af online lån på http://bounceapp.com/posts/new?screen_id=546258.
Hos Danske Studerenes Fællesråd fremhæver man også, at det er uheldigt, at unge ofte støder på så mange fristelser, når det kommer til lån i dag. Fællesrådets projektleder Klaus Meier Olsen udtaler til Politiken, ”Hvis du kører med S-toget i 20 minutter, kommer der reklamer for 3-4 kviklånsfirmaer på de små skærme … De unge skal forkæle sig selv, og med et par klik på mobiltelefonen står pengene på din konto, inden du når Vesterport Station”. Altså, bliver de unge ofte mindet om, at de hurtige lån er en mulighed.
Skal man undgå, at flere unge kommer ud i en økonomisk situation, som de ikke kan overskue, skal forældrene hurtigere på banen, ifølge Frank Papsø. Unge kommer for ofte ud af ungdomsuddannelserne med kassekredit og SU-lån, og når de så, eksempelvis, vil ud og rejse jorden rundt bagefter, er der ikke nogen, som stopper dem. Derfor burde forældrene være hurtigere, til at sætte en stopper for deres børn, inden der bliver foretaget økonomiske beslutninger, der kan få store konsekvenser for fremtiden.
Ingen kommentarer